Gartneriet Petersminde: Ejendommens historie

Tale ved Arkitektkonkurrencen 'Petersminde', 14. november 2005

Det er en stor fornøjelse og glæde for min kone og jeg at deltage i dag. Først vil jeg ønske tillykke til Boligforeningen 'Solgården' og Aabyhøj Boligforening med fusionen pr 1. januar 2006 til AL2bolig. Nu vil jeg komme med et historisk indlæg, der er en blanding af ironi og realitet. Se, 'Åbyhøjgården' var oprindelig en landbrugsejendom, som vi altid havde et godt naboskab med. Gårdejeren var Søren Frandsen og hans kone Sonja Frandsen var min gudmoder. Så I kan forstå relationerne var på plads. Så fik vi naboskab med Boligforeningerne i næsten 40 år af de ca. 100 år, vi har drevet gartneri på ejendommen Petersminde. Vi fik mange nye naboer, og der skal ingen hemmelighed være, vi tænkte: 'Skal de nu til at bestemme over os'.

Vi fandt hurtigt ud af at sod fra skorstenen var ikke så godt for vasketøjet på altanerne. Vi forstod også at larm fra vores græsplæneklipper i middagspausen generede middagssøvnen. Vi må så sige, at vi var ikke tilfredse med, at små bander hver 5-7 år prikkede ruder ud med bambuspinde eller jernrør. Der var også et par søde historier imellem. 2-3 piger tog nogle Orkideplanter fra et drivhus, og plantede dem i bækken, som er skellet mellem Åbyhøjgård og Petersminde. De skulle sælges, når de blev større, og så skulle pengene gå til Ulandshjælpen. En far kom en dag og fortalte, at der vist nok var forsvundet ting fra mit værksted og lager. De anvendtes til ingeniørarbejder nede i bækken. Da kunne jeg godt på en bestemt måde, se igennem fingre med nogle smårapserier. Viceværterne har vi altid kommunikeret fornuftigt og godt med. Afdelingsbestyrelsens velvillige hjælp og motivation gennem beboerbladet har også været en stor hjælp for roen i området.

Ja, bækken var en spændende legeplads. Den var et udflugtsmål for bl. a. mine farbrødre, der var født i 1908 og 1914, og sågar for emigranter, der kom hjem fra USA. De skulle altid inspicere bækken. Jeg selv har også leget i den med dæmninger, vandfald, hejseværk og kraner. Mit første møde med bækken kan jeg ikke selv huske, men jeg har fået det fortalt så tit. Min søster, der er 13 år ældre end jeg, skulle sammen med en veninde køre en tur med mig i barnevognen. Ved et uheld kørte barnevognen fra dem med det resultat, at jeg havnede i bækken. Den dag var jeg vist mere snavset, end jeg ellers normalt var. - Man kan vist godt sige, at bækken var vores 'Barndommens Gade'.

Bækken som jo også var skel mellem den gamle Åbyhøj Kommune og den gamle Brabrand Kommune er i dag rørlagt det meste af vejen. De to sogneråd havde vi meget sjov med. Vi skulle betale skat til Brabrand, og min far sad i Brabrand Sogneråd i en periode, men vi fik alle vores forsyninger fra Åbyhøj, og vi havde Åbyhøj telefonnummer. Så kom Århus Storkommune og blandede det hele sammen, og det var vel godt nok. Til Gjellerupskolen hører også historien, at børnene i Åbyhøjgård skulle gå i Gjellerupskolen, og vi fra Petersminde skulle gå i Åby Skole. De skulle op til Silkeborgvej og hen til Louisevej og ned. Sommetider var de godt snavset til, når de gik over marken. Så kom Skolestien og alting blev lettere, så vi alle blev tilknyttet Gjellerupskolen.

Varmeplan Århus eksproprierer 2 drivhuse til hovedledningen rundt om byen. Hertil hører en speciel historie. Først skulle den gå gennem Åbyhøjgård. Det modsatte forældrene sig, fordi børnene ville nok lege i opgravningen med risiko for at drukne. Så forsøgte man en linieføring i jordvolden mellem Viby Ringvej og Åbyhøjgård, men den var alt for dyr. Så forsøgte man en linieføring vest for gartneriet Petersminde, men her var der byggelinier for den østjydske motorvej, som skulle gå øst om Brabrand Sø. Så linieføringen skulle flyttes , når motorvejen kom om 3-5 år. Den sidste løsning var at expropriere 2 af mine drivhuse, der lå nærmest Åbyhøjgård, med det resultat, at børnene fra Åbyhøjgård kom over til mig og legede i udgravningen. Det generede mig egentlig ikke så meget, at de drivhuse forsvandt, for de var ikke så rationelle til potteplanteproduktion, og samtidig var det de huse, raketterne fra Åbyhøjgård altid faldt ned i Nytårsaften. Motorvejen øst om Brabrand sø blev jo så til en linieføring vest om søen. Så havde Århus Byråd bestemt, at den østlige linieføring skulle plantes til med skov mange steder, og således fik vi Gjellerup Skov. Jeg havde ellers lige øjnet chancen for en moderne udvidelse af gartneriet mod vest. - Men sådan skulle det ikke være.

Temmelig tidligt stod det imidlertid klart for mig, at Aabyhøj Boligforening nok ville blive den næste generation på Petersminde. Daværende og nu afdøde Forretningsfører Børge Olesen og hans inspektører fortalte lystigt til nye lejere, at når gartneriet bliver nedlagt, så udvider vi derover. Min fætter Arne Jensen var én af de nye lejere i 1967-1968, der fik dette fortalt. Han var jo vant til at lege over hos os, så han replicerede straks: ' Det, tror jeg ikke min tante ved'. Jeg havde vel allerede dengang selv set skriften på væggen, men jeg skulle jo også personligt være klar til dette, og det er jeg nu. Så er det jo fint, at Boligforeningen også er det. Gartneriet skulle alligevel flytte ved et generationsskifte til familie eller medarbejdere til en mere moderne og tidsvarende genopførsel på bar mark. Så der blev stor glæde i Åbyhøjgård og Solgården over vores sonderinger, der nu er endt med overdragelsen til Aabyhøj Boligforening, der fra nytår hedder AL2bolig. Et vinderprojekt i boliger af træ lyder som en åbenbaring for området. Tænk sig vores gamle træ-drivhuse bliver genopført som moderne træ-boliger. Vi vil gerne ønske AL2bolig og Århus Kommune tillykke, og held og lykke med projektet.

Konsulentfirmaet Carl Aksel Kragh Sørensen

Som tidligere ejer af gartneriet Petersminde har jeg mere end 50 års erfaring fra den danske og europæiske gartneribranche. Petersminde var kendt som en innovativ virksomhed, som var toneangivende indenfor forædling af prydplanter i Danmark, med blandt andet Orchideer, Schefflera, Strandasters, Campanula og især Osteospermum.

Mine erfaringer og min know-how - som ejer og forædler samt som producent og koordinator af stiklinger især til det europæiske marked - stiller jeg nu til rådighed gennem mit konsulentfirma.

Konsulentfirmaet er ophørt den 31. januar 2012.